Pift hjemmet op med nye gardiner

0
70
Pift hjemmet op med nye gardiner

Nu når årstiderne skifter, og sommeren for alvor er på vej, er det tid til at gøre boligen sommerklar. Uanset om du er i humør til den helt store makeover eller bare vil have lidt funktionelle forbedringer, kan gardinerne være et rigtig godt sted at starte. Gardiner er nemlig en af de mest alsidige og effektive elementer i din indretning, og i modsætning til tidligere tider, hvor gardiner kun var noget, man købte, når man flyttede, er gardiner i dag utroligt nemme at skifte, så de passer til dine behov lige netop nu. De kan til og med nemt købes på nettet i personlige mål, så du ikke skal trave rundt i en stofbutik en hel formiddag for at finde de helt rigtige gardiner.

Vælg den rigtige type til årstiden

Om vinteren kan det være rart med tungere gardiner i mørke farver, som skaber en hyggelig stemning, mens sommeren ofte kalder på lette, lyse stoffer, men også stiller store krav til gardinets evner til at holde solen ude. Derfor kan det være smart at investere i både et let plisségardin og et mørklægningsgardin til at hænge indenunder. Plisségardiner fås i stort set alle de farver, du kan forestille dig, så du skal bare sørge for at vælge det, der passer til lige netop din indretning. Nogle steder kan du endda bestille pudebetræk i samme stof, så du er sikker på, at farven matcher.

Du kan også vælge at investere i et gardin, der svæver i vinduet, så du kan sætte det lige, hvor du vil. På den måde kan du nyde godt af lyset uden at blive generet af solen, eller du kan skærme af i den nederste del af vinduet, så ingen kigger ind.

Fleksible løsninger til store vinduer

Har du store vinduer, er gardiner nærmest en uundværlig detalje, som giver vinduet kant og personlighed. Vælg et langt, todelt gardin, som indrammer vinduet og gør det til rummets midtpunkt, og som samtidig er nemt at trække for, så lyset og nysgerrige blikke holdes ude.

Har du ligefrem en hel vinduesvæg, kan det være en fordel at vælge rullegardiner i højst en meters bredde, så du nemt kan justere, hvor du vil have skærmet af, og hvor du vil have lyset ind. Husk at overveje, om du skal have en type, der absorberer solen, så du undgår overophedning af stuen om sommeren.

DEL

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here